To virksomheder hædret
Det lokale Beskæftigelsesråd, LBR, uddelte torsdag virksomhedsprisen til to virksomheder, hvilket var helt ekstraordinært, da der kun plejer at være en vinder.
Begge virksomheder belønnes for deres fokus på social ansvarlighed samt deres arbejde for et mere rummeligt arbejdsmarked. Der var i alt seks nominerede til prisen og alle fik de ros fra formanden for LBR, Erhard Filtenborg (K), der fortalte, hvordan virksomhedernes indsats gavner lokalområdet.